Cubansk Danseskole

Salsa Camp i Marbella - efterår 2021

Udsalgspris Pris 5.995,00 kr Normalpris

Inklusive moms.

Kære Salsa venner  

Vi er tilbage igen til efteråret d. 26. september til 3. oktober - 2021. 

UDSOLGT !

Kære SalsaSon Dansere 

Tag med på Marbellas aktive dansecamp hos Finca Naundrup hvis du elsker cubansk Dans, Hygge, Sol, Strand og Social Samvær. Efter sidste gangs succes så er vi tilbage igen, med en uge fyldt med masser cubansk dans sammen med vores pædagogiske og energiske danse instruktører Yosvany Torres og Denis Peñalver fra Cubanskdanseskole.dk.

Stedet “Finca Naundrup” er drevet af det danske par Jane og Peter som har haft det i mange år med stor succes. Stedet er netop kendt for mange aktive camps, bl.a. med Michael Olesen fra Vild med Dans, Line Baun Danielsen med hendes kom i form og mange andre med drive. Her finder man også de største fitness og crossfit arealer i området. Et sted hvor folk vender tilbage pga. alle de muligheder stedet tilbyder og den fantastiske og hyggelige stemning man finder på Fincaen.

Dansehold på Campen: 
  • Salsa
  • Son
  • Rumba
  • Chachacha 
  • Reggaeton
  • Mambo
Hvem er Campen for?
For alle der danser salsa i forvejen og som gerne vil lære mere og dygtiggøre sig indenfor de cubanske danse. Niveauet er min. letøvet 2 i Salsa og man skal have danset Rueda. Derudover vil Son blive opdelt i to niveauer. De andre danse kræver ikke kendskab i forvejen. Man er kun sikret en plads på øvet hold hvis man tilmelder sig med egen partner som også er på samme niveau. Vi skifter partnere under dansene, medmindre i kun ønsker at danse sammen. Du behøver dog ikke at dele værelse med vedkommende. Så ta endelig fat i dine dansepartnere og hør om de ikke skal med ;) 
 
Undervisningen: 
Mandag til fredag ligger danse undervisningen fra 10.00 til 14.00. Det er vigtigt for os at der også er tid til afslapning - vi er jo på ferie - så derfor har vi valgt at ligge undervisningen om formiddagen så der er rig mulighed for at udforske pool, strand og kulturlivet efter dansetimerne.   
Vi starter med fælles danse opvarmning i den store sal. Derefter vil gruppen deles op i to niveauer. Undervisningen vil hovedsagelig være cubansk salsa m/Rueda og SON om formiddagen opdelt.                       
Kl. 12.00 og 13.00 Frokost                                                                       
Kl. 13.00 - 14.00 skal vi prøve andre former for cubansk danse ex.; mambo, chachacha, reggaeton, Cubansk-styling, rumba etc.

Derudover vil der være rig mulighed for hygge og danse videre om aftenen ved poolen, stranden, baren, ildstedet og vores Private Penthouse. Der skal dog være musik stille kl 23.00 i vores Penthouse.

Faciliteter på Campen:
  • Kombineret tennis & Basketball bane
  • Beach Volley
  • Stor swimmingpool
  • Udendørs træningsområde
  • Wi-Fi
  • Kunstgræs fodboldbane (7mands)
  • Paddelbane
  • Solterrasser
  • Privat Pool i Penthouse (kun adgang til os)
  • Cykeludlejning
  • Massage (mod betaling)  

Dato: Søndag d 26.Sep til søndag d 3. oktober 2021

Pris: KUN 5.995DKK pr per (par 11.000DKK)   SalsaCamp ekskl. Flybillet og transfer* 20 Euro.*

*På ankomst- og afrejsedagen vil der være 2 transfers på forskellige tidspunkter vi kan tilbyde. Tiderne bekræftes lidt tættere på datoen (Norwegian kl 14.25 er den ene) Venligst bemærk, at der kan være ventetid i Malaga lufthavn, hvis du f.eks. lander kl. 12 og transfer er kl. 14, el. Lign. Der er mulighed for at benytte offentlig transport, hvis man ikke ønsker vente. Toget kører fra Malaga lufthavn til Fuengirola, hvor man skifter til bus 220 til Calahonda. Vi kan arrangere afhentning ved busstop. Taxa kan også benyttes og koster mellem 60-70€. 


Inkluderet i prisen: 
  • Informationsmøde i DK 
  • 7 overnatninger på deleværelse med bad/toilet 
  • 3 daglige måltider – Første måltid er aftensmad – sidste måltid er morgenmad
  • Vand, te, kaffe og frugt hele dagen i restauranten (vanddunke gratis)
  • Velkomstfest
  • Grillaften (sidste aften)
  • Adgang til alle faciliteter
  • Min 3 timers danse undervisning hver dag plus social dancing hver aften med animation 
  • Adgang til Penthouse med privat pool og social hygge dag og aften
  • Dansk guide under hele opholdet
Ikke inkluderet i prisen:
  • Flybillet til Malaga og retur
  • Udflugter
  • Drikkevarer/snacks, men kan købes på camp eller nærliggende supermarkeder.
  • Transfer fra Malaga lufthavn til Camp og retur (20 Euro) Der er begrænset pladser max 30personer (15 mænd og 15 kvinder) Tillæg for singleværelse 1700 kr. (UDSOLGT)             

Obs: Tilmeldingen er bindende men i tilfælde af at Spanien på afrejse tidspunktet, er orange eller rød zone, kan du enten vælge at få pengene tilbage (minus adm. gebyr på 500 kr.) eller få flyttet rejsen til næste tur. Dette gælder ikke din flybillet, den står du selv for. Vi anbefaler dig derfor at tegne en rejseforsikring/afbudsforsikring. 


Indlogering kl 16.00                                                                     
Indlogering og dans vil foregå på Finca Naundrup. Dansen vil foregå i to lokaler på Campen hvor der er aircondition. Finca Naundrup har tidligere været hotel, hestestald og skole. Finca Naundrup er et tidligere resort på 28.000m2 med hotelværelser/lejligheder som har plads til 2-5 personer. Alle lejligheder har eget badeværelse med bad, men de fleste boliger er lejligheder med 2 soveværelser, som deler badeværelse og køkken. Vi vil sørge for at man deler værelse med samme køn medmindre man er et par eller har bedt om andet. Booker og betaler man for enkeltværelse, vil man få eget værelse. (Tillæg for enkeltværelse 1700DKK).
Check-in fra kl. 16:00, check-ud kl. 10:00 - Ved ankomst tidligere eller senere afrejse kan der være mulighed for at benytte nogle af fællesområderne uden tillæg. 
 


 

Området:
Calahonda, Marbella, Malaga ligger på Costa Del Sol med nogle af Europas smukkeste sandstrande. Finca Naundrup ligger kun 2 km fra stranden. Calahonda er kendt som en attraktiv feriedestination. 15 minutters gang fra Finca Naundrup ligger den kendte ”Strip”, som er en gade fyldt med restauranter, barer, souvenirbutik, minimarked og andet. Calahonda ligger midt mellem Marbella og Fuengirola, som begge har utallige shopping muligheder. Marbella er specielt kendt for Old Town og selvfølgelig Verdens Kendte Puerto Banus – De riges Paradis. Nikki Beach ligger ca. 8km fra Campen. Finca Naundrup er 35km fra Malaga Lufthavn, som er her deltagerne skal flyve til. Hvis der er er stemning for en oplevelses tur, arrangere vi også det. Vi regner bestemt med at vi skal holde et par strandaftener.

Læs mere om stedet Finca Naundrup her på https://fincanaundrup.com/

Har du spørgsmål til turen, så kontakt os endelige på 21429779 eller mail til info@cubanskdanseskole.dk

Se også billeder fra tidligere tur under vores Facebook gruppe: https://www.facebook.com/salsacampmarbella/

Vi glæder os til en aktiv danse uge med dig :)

De bedste Danse hilsner

Yosvany og Team fra cubanskdanseskole.dk

Vi bruger cookies til statistik, personalisering og markedsføring. Du accepterer vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge cubanskdanseskole.dk Cookie- og privatlivspolitik
OK